Folder om Klitplantagen
Landskabets historie
Blokhus klitplantage er 642 ha stor. Størstedelen er skovbevokset. Med sin beliggenhed i et udpræget udflugts- og turistområde er plantagen besøgt året rundt af landsdelens beboere og dens mange gæster.
Landskabet som isen efterlod sig ved slutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden har i det sydvestlige Vendsyssel et roligt præg med store fladkuplede bakker dannet af et fremadskridende isdække.
Under isens afsmeltning fra Nordjylland steg havoverfladen så meget, at størstedelen af Vendsyssel var dækket af et ishav (Yoldia-havet), hvori de højestliggende partier af det landskab, vi i dag kender (morænebakkerne), lå som øer. Blandt følgende perioder med vekslende landhævning og havstigning var en fastlandstid, hvor Jylland og øerne var landfast med Skåne.
l yngre stenalder steg havet atter og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store dele af Hanherred og Vendsyssel påny dækket af hav (kaldet Litorinahavet eller Stenalderhavet). l Litorinahavet udformedes stejle kystklinter, som i dag ligger lidt inde i landet og udgør storslåede landskabselementer. Den herefter fortsatte landhævning og havets virksomhed har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.
Blokhus Klitplantage ligger på en moræneø, dvs. at landskabet er lavet af isen og at området har været en del af en ø såvel i lshavet som i Stenalderhavet. Morænelandets ler og bakkesand er senere blevet dækket af et lag flyvesand af varierende tykkelse.
Sandflugten
De store sandflader, som var opstået ved landhævningen, blæste sammen til klitter. Sammen med de store mængder sand, som skylledes op af havet, dannedes havklitterne langs vestkysten. Havets virksomhed, vestenvindens hyppighed og styrke, men også menneskenes aktivitet (skovhugst, græsning, afslåning) førte til den ødelæggende sandflugt, som hærgede langt ind i landet. Allerede fra 14 - 1500-tallet kender man beretninger om sandflugtens hærgen.
Trods adskillige love og forordninger fortsatte befolkningen med at lade kreaturer og får græsse i klitterne og høste klittag til vinterfoder. Resultatet var, at landsbyer og kirkesogne lagdes øde af sandflugten og måtte forlades af beboerne.
I 1792 kom en ny sandflugtsforordning, som satte skub i en storslået sandflugtsbekæmpelse, som den gang udførtes som ubetalt pligtarbejde af egnens bønder. l løbet af 1800-tallets første halvdel lykkedes det ved såning og plantning af hjelme, udlægning af afslået lyng og forbud imod græsning i klitterne at standse sandflugtens fremmarch.
l dag er sandflugtsdæmpning fortsat nødvendig, men forlængst en rent offentlig opgave. Fåre- og kreaturgræsningen er ophørt at være et problem. l stedet er kommet menneskers færden i klitterne.
Klitplantagerne
Efter nogle spredte og mislykkede forsøg med træplantning i begyndelsen af 1800-tallet indledtes i 1853 påny træplantning i klitterne. Formålet var at finde frem til træarter, der kunne vokse i sandet og dermed dæmpe sandflugten, lige som man håbede at kunne producere gavntræ og brændsel. Det lykkedes at finde egnede træarter, og i årene fra 1880 til 1930 opkøbte og tilplantede Klitvæsenet størstedelen af de nuværende klitplantager.
l de første år plantedes især almindelig bjergfyr, østrigsk fyr og hvidgran, hvoraf bjergfyrren efterhånden blev den dominerende træart ved tilplantningen. Fra 1920'erne har man i stor udstrækning forynget bjergfyrren med mere produktive træarter. I dag finder man fortsat bjergfyrren, især på de steder, hvor vækstvilkårene er mest barske; længst mod havet og på klittoppene, hvor selv 100-årig bjergfyr ikke har nået mandshøjde, medens bjergfyr mellem klitterne bliver væsentlig større. Den almindelige bjergfyr kendes lettest på, at den er flerstammet. Den plantes næsten aldrig mere.
Derimod plantes den enstammede, franske bjergfyr i en vis udstrækning.
De væsentligste træarter i klitplantagerne i dag er sitkagran med sine stive og stikkende nåle, almindelig ædelgran og skovfyr. Der plantes også nordmannsgran og nobilis til juletræer og pyntegrønt samt efterhånden en del løvtræ. Blandt løvtræerne har især egen vist sig velegnet. Omend den kun når beskeden højde - på klitterne bliver den ofte kun til krat - imponeres man over dens livskraft.
Skovens dyreliv indfandt sig efterhånden som plantagerne voksede til. Ræv, råvildt og hare har boet her i årtier, egernet siden 1960'erne, og nogle nordjyske klitplantager har haft en kronvildtbestand siden 1970'ernes slutning.
Blokhus Klitplantage er for størstedelens vedkommende købt og tilplantet i årene fra 1895 - 1910. Af de oprindelige bjergfyrbevoksninger findes nu kun lidt tilbage i plantagens vestlige del. Plantagen varierer fra den kuperede Kirkesande til flade klitheder i plantagens sydlige dele, fra ganske frodige skovarealer i nord og øst til kun meterhøj bjergfyr længst mod vest. Da man anlagde plantagen, var Blokhus et beskedent fiskerleje. l dag, hvor Blokhus om sommeren er en myldrende turistby, tjener plantagen som et åndehul, hvor man kan opleve naturen og en smule ensomhed, akkompagneret af havets brusen og vindens susen i træerne.
Vandretur
De afmærkede vandreture udgår fra parkeringspladser langs Aalborgvej og for enden af Ribergårdsvej. Hertil kan man, foruden naturligvis i bil, komme med bus fra Aalborg, Hjørring eller Brønderslev, lige som den regionale cykelsti, Vestkyststien (se detailkortet) fører gennem plantagen og kan danne udgangspunkt for en vandretur. Turene er afmærket med farvede pile (metaltrekanter) på lave pæle. Naturligvis kan turene efter behag og vindretning også vandres imod pilens retning.
Rød tur (ca. 2 km) kan gennemvandres på ca. 45 minutter.
Turen udgår fra den midterste af de 3 P-pladser i skoven nord for Aalborgvej. Turen løber gennem det meget varierede terræn i Kirkesande. Her er klitter med lav bjergfyr og lukket granskov på de lavere partier mellem klitterne. Mange steder står grupper af egetræer. Turen går uden om Kirkesandes højeste partier, som gennemskæres af flere stier - brug detailkortet hvis du har lyst til at gøre en afstikker. Midt i Kirkesande på turens østlige forløb er et udsigtspunkt i egekrattet på klittoppen, hvorfra havet skimtes over sommerhusene langs kysten.
Denne tur - kun denne - kan også gennemføres, selv om man medbringer en barne- eller klapvogn.
På denne tur, men ikke på de andre, er løse hunde tilladt.
Blå tur (ca. 4 km) tager 1 - 1 1/2 time. Turen udgår fra parkeringspladsen for enden af Ribergårdsvej.
Den østlige del af turen går ad "Brændevinsstien" og forløber i det ret flade landskab bag klitterne. Bevoksningen er mest granskov i forskellige aldre. De to skovsøer, Nørre Sø og Søndre Sø, er ved udnyttelse af terrænets muligheder skabt ved skovdistriktets medvirken. Ved Nørresø var der et udsigtstårn, hvorfra man kunne overskue søområdet, de bjergfyrklædte klitter i vest og et lille kig til havet. Tårnet er fjernet i 2012, forhåbentlig kommer der et nyt, imidlertid er der lavet en opholdsplads med borde og bænke ved søbredden.
Det vestlige forløb går i skovkanten parallelt med kysten. Badestranden er god og detailkortet viser en sti til stranden. Åbne græsklædte arealer med småklitter danner forgrund for havklitterne. Læg mærke til hvor små de gamle bjergfyr fra århundredeskiftet er langs stien, hvor de har stået længst mod vest udsat for vinden og den salte havluft.
Sidste del af turen går gennem sommerhusområder i Blokhus Klitplantage tilbage til parkeringspladsen.
Gul tur (ca. 5,5 km) tager 1 1/2 - 2 timer og er dermed den længste af de 3 ture, men der er mulighed for at afkorte turen til ca. 2,5 km (se detailkortet). Den nordligste del af turen passerer gennem den frodigste del af plantagen, hvor ædelgran er en væsentlig del af bevoksningerne. Terrænet er ret fladt med småklitter. Efter en tur langs skovbrynet i øst går stien atter ind i skoven. Ved Melsletten er der mulighed for at afkorte turen ved at gå mod nordvest i stedet for at gå sydpå langs vestkanten af marken. Denne og de andre græsmarker, der passeres på turen er smukke og karakteristiske indslag i Blokhus Klitplantage.
l sin sydlige del forløber turen gennem knap så frodige dele af plantagen. Her er sandlaget tykkere. Ædelgranen er her afløst af den mindre krævende sitkagran eller skovfyrren. Nogle steder står den oprindeligt plantede bjergfyr endnu.
Ridestier er vist på kortet med særlig signatur. l terrænet er de afmærket med hvid hestesko- eller hestesignatur. Der er adgang til ridestien fra stranden i plantagens sydvesthjørne, fra Ribergårdsvej og fra Hunetorpvej. Ud over på ridestierne må der rides på alle grusveje i Klitplantagen. Der er ridning forbudt i sommerhusområdet, afmærket med skiltning.
Trimsti (ca. 10 km) er vist på detailkortet med lilla signatur og i terrænet med hvid afmærkning.
Administration
Blokhus Klitplantage forvaltes af Naturstyrelsen - Vendsyssel, tlf. 98 44 19 11.
Blokhus Klitplantage er nr. 78 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgavesom kan ses her